Løsninger og priser
Faste priser, ingen timetæller der løber løbsk. I starter ét sted og bygger på, når det har vist sig at virke. Alle priser er ekskl. moms.
Sådan foregår det
1. Automatiserings-tjek — gratis
30 minutters onlinemøde, hvor vi gennemgår jeres vigtigste arbejdsgange og peger på de oplagte gevinster. Uforpligtende — I får værdi ud af mødet, uanset om vi arbejder videre sammen.
2. Automatiseringsplan — 1.500 kr
Vi går i dybden: interviews med nøglemedarbejdere, kortlægning af 5–10 arbejdsgange og en skriftlig, prioriteret plan med forventet tidsbesparelse og pris for hver automatisering. Beløbet modregnes, hvis I går videre.
3. Startpakke — 9.995 kr
Her starter alle, og prisen er den samme for alle. Startpakken indeholder hele opsætningen: jeres egen n8n-installation på en server i EU, adgange, sikkerhed og overvågning sat rigtigt op fra begyndelsen. Oven på det bygger vi jeres første automatisering — bygget, testet og dokumenteret.
Opsætningen laves én gang. Derfor koster den første automatisering mest, og derfor er alle de næste billigere.
4. Ekstra automatisering — 4.995 kr pr. stk.
Mangler I én mere? Eller to? Så køber I præcis dem, I har brug for. Opsætningen er der allerede, så prisen er alene for at bygge, teste og dokumentere automatiseringen.
5. Vækstpakke — 24.980 kr (fem automatiseringer til fire automatiseringers pris)
Har planen vist, at der er fem arbejdsgange værd at tage med det samme, så tag dem samlet — og få den femte forærende.
- Startpakke med opsætning og 1. automatisering — 9.995 kr
- Automatisering nr. 2, 3 og 4 — 3 × 4.995 = 14.985 kr
- Automatisering nr. 5 — 0 kr
- I alt 24.980 kr. I sparer 4.995 kr.
I kan stadig starte med Startpakken og udvide senere — det koster jer kun forskellen. Rabatten følger dog pakken: den gives kun, når alle fem købes samlet.
6. Drift — 595 kr/md, en fast del af løsningen
Drift er ikke noget, man vælger til — den følger med Startpakken. Det er den, der får løsningen til at køre: jeres server i EU, sikkerhedsopdateringer, daglig sikkerhedskopi, overvågning døgnet rundt og hjælp, når I skriver. Vi retter fejl og justerer flows, når jeres øvrige systemer ændrer sig. Månedlig statusrapport er med.
Grunden til, at den ikke kan fravælges, er ligetil: serveren står hos os, og så er det os, der har ansvaret for jeres data — også hvis I ikke betalte for det. Det ansvar kan vi ikke bære på et abonnement, I har sagt nej til. Vil I hellere selv stå for driften, bygger vi gerne automatiseringen til jer, så I kører den på jeres eget udstyr — se punkt 8.
Servicedage er mandag, tirsdag og onsdag. Overvågningen kører hele døgnet, men det er på servicedagene, et menneske vender tilbage til jer. Vi svarer inden for to servicedage. Ingen binding: I kan opsige med løbende måned + 30 dage, og så overdrager vi serveren til jer eller lukker den — som I ønsker.
7. Færdige flows — 300 kr pr. stk.
Vores standardautomatiseringer, klar til brug: fakturarykker, tilbudsopfølgning, indbakke-oprydning og flere. I får filen og en dansk vejledning og kører den på jeres eget n8n. Ingen server fra os, ingen løbende udgift — og ingen opsætning fra vores side.
8. Specialflow uden drift — 2.995 kr
Har I brug for noget, der er skruet sammen til lige præcis jeres måde at arbejde på, men vil I selv stå for driften? Så bygger vi automatiseringen efter jeres behov, tester den, og I får den som fil med en dansk vejledning. I installerer selv n8n og kører den på jeres eget udstyr.
- 1 flow — 2.995 kr
- 3 flows — 2.495 kr pr. stk.
- 5 flows — 1.995 kr pr. stk.
Her rører vi aldrig jeres systemer, og vi bygger udelukkende på opdigtede testdata. Derfor er der ingen databehandleraftale og ingen løbende udgift — men installation, drift og fejlfinding hos jer er også jeres eget ansvar.
Dokumentation og support
Hver automatisering leveres med en skriftlig beskrivelse på dansk: hvad den gør, hvordan I kan se at den kører, og hvad I gør, hvis den stopper. Skrevet så jeres egne folk kan læse den — ikke en teknisk manual.
Er dokumentationen ikke god nok, er det vores fejl, ikke jeres. Så skriver I til os, vi finder ud af det og vender tilbage — og retter dokumentationen, så næste mand ikke skal spørge om det samme. Al support foregår på skrift, så I kan skrive, når det passer jer, og vi svarer på servicedagene.
30 dages spørgetid følger med enhver leverance. Derefter er det Drift-abonnementet.
Hvad med jeres systemer?
Priserne ovenfor gælder de systemer, der kan tale med omverdenen — og det er de fleste. Microsoft 365, Google Workspace, e-conomic, Dinero, WordPress, de gængse CRM- og webshopsystemer og alt andet med et åbent API. Der er ikke tillæg for, at det lige er jeres system.
Har I et ældre branchesystem eller et specialprogram, vi ikke kender, siger vi ikke bare ja. Vi undersøger det som en del af automatiseringsplanen og vender tilbage med et klart svar og en fast pris — også hvis svaret er, at systemet lukker os ude.
Og lukker det os ude, siger vi det ligeud i stedet for at fakturere jer for timer, mens vi kæmper med det. Der er næsten altid noget omkring et lukket system, der kan automatiseres — mailen der sendes bagefter, regnearket nogen taster i, rapporten der laves i hånden hver måned.
Typiske opgaver, vi løser
- Økonomi: automatiske rykkere, bogføringsklar bilagshåndtering, afstemningsrapporter
- Salg: opfølgning på tilbud, lead-opsamling, CRM-vedligehold uden manuel indtastning
- Kundeservice: AI-forsortering af indbakken, automatiske svar på de 10 mest almindelige spørgsmål
- Drift: overvågning af systemer og backups, automatiske månedsrapporter til ledelsen
- HR: onboarding-flows — konti, adgange og velkomstmails oprettet automatisk